Holbæk Fjord

 

Fra Holbæk Fjord Camping & Wellness har du en fantastisk udsigt ud over Holbæk Fjord. Fra pladsen er der kun 5 minutters gåtur ned til fjorden og marinaen. 

Der er flere måder at du kan nyde fjorden på. 

Isefjorden rundt

En ganske speciel oplevelse er at tage den smukke Isefjord rundt med de 4 færger – riv en dag ud af kalenderen og fyld dine sanser med uforglemmelige indtryk.  Du køre igennem en afvekslende smuk natur. På vejen er der flere fortræffelige steder at indtage frokosten eller bare nyde en is ved fjordkanten.

Kajak på fjorden

Du kan også vælge at tage fjorden rundt i kajak. Det er en speciel oplevelse af se Isefjorden fra vandsiden. Kajakkort kan købes i receptionen

Se mere på: www.odsherred.kajakkort.dk samt leje af kajak www.okkcenter.dk

Cykel- og vandreture

Har du lyst til en frisk cykeltur eller er du mere til en dejlig gåtur, ja så er der rige muligheder for det i området. Under cykel- og vandreture kan du finde mange forskellige forslag til ruter – lige fra 3 km til en 40 km’s tur Orø rundt. Vi håber at vi har givet inspiration til at udforske området på cykel eller gåben. Se her 

Fjord rundfart og lystfiskeritur.

Den tidligere hjemmeværns kutter EMMA, bygget i 1944, tilbyder hyggelige lystfiske- og Isefjord rundture. I sommerhalvåret 1. maj til 30. september holder kutteren til i Holbæk gl. havn. I uge 29+30+31 er der faste ture onsdage, torsdage, fredage og lørdage. Onsdagene er der heldagstur for lystfiskere og de andre dage er det forskellige fjord rundture - se mere her. Der vil på turerne blive guidet og fortalt om alle de steder og seværdigheder som der sejles forbi. En absolut anbefalelsesværdig tur.